Forundersøgelse

Forud for alle kosmetiske behandlinger, skal du til en forundersøgelse jf. lovgivning.

Ved forundersøgelse til botox vil du møde klinikkens ansvarlige læge, Alex Herup, som vurderer, om behandlingen er egnet og sikker for dig. Forundersøgelsen kan enten foregå fysisk i klinikken eller online via en telefonisk konsultation på et aftalt tidspunkt.

Ved forundersøgelse til filler er det vores erfarne kosmetiske sygeplejerske, Isabel Ejbjerg, der står for vurderingen.

Under forundersøgelsen får du både mundtlig og skriftlig information om behandlingen – herunder forventet resultat, mulige bivirkninger og andet relevant.

Efter samtalen har du 48 timers betænkningstid, før du kan få din første behandling.

Botox

Botox afslapper musklen og udglatter huden. En ideel behandling til at reducere rynker og fine linjer, for at opnå et mere åbent og imødekommende udtryk.

Isabel Ejbjerg er uddannet i avanceret botox behandlinger, der ikke kun reducerer rynker og linjer, men også kan løfte, forme og balancere ansigtets proportioner. Vi tilbyder også behandling af hyperhidrose – øget svedtendens i fx håndflader og armhuler.

Filler

Ikke-permanente fillers er sterile geler der indeholder vand, hyaluronsyre og ofte lidt lokalbedøvelse. Hyaluronsyre findes også naturligt i kroppen, og nedbrydes over tid. Det samme gør sig gældende for de fillers vi injicerer ved kosmetiske behandlinger, og er årsag til de ikke er permanente.

Filler produkterne kan hjælpe med at genskabe tabt volumen i ansigtet samt korrigere rynker og fine linjer. Herunder er filler behandling meget populært til at skabe volumen i læber, konturering af kindben og kæbelinje.

Profhilo

Profhilo er en ikke-stabiliseret gel, som forynger og booster hudens kollagene fibre, regenererer fedtvævet og binder fugt.
Profhilo tilføjer ikke volumen og er ikke en filler, men får huden til at regenerere sig selv og giver et fugtboost indefra.

Skinbooster

Skinboostere – intens fugt og fornyet glød indefra!

Skinboostere er en effektiv behandling til dig, der ønsker at forbedre hudens kvalitet, spændstighed og fugtbalance – uden at ændre på ansigtets form eller volumen.
Skinboostere injiceres i huden med små, overfladiske stik, og stimulerer hudens egne reparations- og fornyelsesprocesser.

Resultatet er en sundere, mere fugtmættet og glødende hud med forbedret elasticitet og struktur.

Behandlingen anbefales typisk som et kurforløb med 2-3 behandlinger med ca. 3-4 ugers mellemrum, efterfulgt af vedligeholdelse hver 4.-6. måned – afhængigt af hudens behov.