Høj kvalitet, nyeste viden og avancerede teknikker

Isabel Ejbjerg Cosmetics ejes og drives af kosmetisk sygeplejerske Isabel Ejbjerg.

Med over 10 års erfaring som sygeplejerske og et tæt samarbejde med klinikkens speciallæge, kan du som kunde altid forvente behandlinger af højeste kvalitet, baseret på den nyeste viden og mest avancerede teknikker.

Isabel prioriterer løbende videreuddannelse højt for at sikre, at hun konstant er opdateret indenfor en branche i hastig udvikling. Det gælder både faglig viden, produkter og behandlingsmetoder.
Hun har specialiseret sig i naturlige resultater og arbejder altid ud fra en æstetisk og sund tilgang, der støtter hudens naturlige processer og funktioner. Klinikkens tilgang til kosmetiske behandlinger er holistisk med fokus på helhed, harmoni og balance.

Hos Isabel Ejbjerg Cosmetics er sikkerhed altid første prioritet. Isabel er registreret kosmetisk behandler hos Styrelsen for Patientsikkerhed med autorisation til behandling med botulinumtoksin og ikke-permanente fillers.

Om Isabel Ejbjerg

Jeg er 34 år og bosat i Tuse med min kæreste og to fælles små børn.
Jeg sætter stor pris på hverdagen med familien, naturen og et arbejdsliv, der giver mig mulighed for at være kreativ og møde mange forskellige mennesker.

Mit valg om at blive kosmetisk sygeplejerske udsprang af ønsket om at kombinere to store passioner – skønhed og sygepleje.
Jeg brænder for at arbejde med æstetik og velvære, og det betyder meget for mig at kunne bruge min faglige viden til at hjælpe mennesker med at føle sig godt tilpas i deres egen hud og spejlbillede. At skabe naturlige og smukke resultater, som styrer folks selvtillid, er en gave, jeg er dybt taknemmelig for at kunne give videre.

Alle behandlinger i klinikken udfører jeg selv, og i tæt samarbejde med min klinikansvarlige læge, Alex Herop, er du som kunde altid sikret en professionel og tryg behandling.

Jeg glæder mig til at byde dig varmt velkommen i min klinik i Tuse.

Book din tid her

Jeg hjælper med at forskønne dit ydre, på en balanceret måde, så du føler dig som den bedste version af dig selv.